Inspiration til B2B

Leadkompagniet anvender CRM, ordentlighed og vedholdenhed i B2B salgsarbejdet, fordi det giver effekt.

Vedholdenhed betaler sig… 

Det kan godt være du har verdens bedste produkt eller ydelse, men hvis ingen kender det eller din virksomhed, ja hvorfor skulle de så købe hos dig? 

Skal du have nye og loyale kunder, kan telefonen være din bedste ”ven”. Desværre er der alt for mange salgsindsatser som stopper inden de reelt er kommet i gang, men herunder får du opskriften, som kan sikre de fleste 4-6 nye kunder efter bare tre måneders indsats. 

 

Opskrift på: 

Fem nye kunder. 

 

Ingredienser: 

En telefon. 

Et register med 350 – 500 virksomheder der måske kan bruge din ydelse. 

Et ultrakort ringemanus, som indeholder noget omkring. 

  • Hvad du siger til receptionisten, hvilken funktion du gerne vil tale med 
  • Hvad du siger når du kommer igennem til rette kontaktperson 


En mailtekst, til dem som gerne vil høre mere og kontaktes senere.

Tre timer om ugen. 

Vedholdenhed og tro på, at den næste ringer til, rent faktisk er interesseret. 

Efterhånden som du får smag for kunderne, og hygger dig med processen vil du formentlig blive fristet til at udvide ingredienslisten. Men ovenstående er nok til at komme i gang.

 

Sådan gør du: 

Tag en dyb indånding, og husk at kunderne er derude – og de venter på at du ringer. 

Hvis du står op mens du ringer, får du mere luft til din stemme, hvilke giver lidt mere ro og pondus til din stemme og det opleves positivt hos dem du taler med. 

Ring tre timer om ugen. Få det overstået på en formiddag eller gør det over flere dage. 

I dit register noterer du det mest nødvendige fra de samtaler du har.  Aftalte mails sendes med det samme, og aftaler om at ringe igen, overholdes naturligvis på minuttet.

 

Resultat: 

Naturligvis afhænger resultaterne af din indsats, din virksomhed og dine ydelser, men gør du gør som beskrevet herover, vil du efter tre måneders ringeaktivitet havde foretaget omkring 500 opkald. 

Af de mange opkald vil du have haft cirka 170 samtaler med relevante kontaktpersoner og heraf vil de 50 være nysgerrige på en videre dialog med dig. Og allerede i løbet af de tre måneder – eller i relativt kort tid derefter vil du have fået fem nye kunder.

 

Husk: 

Rent juridisk må du gerne ringe til andre virksomheder, og du vil blive overrasket over så mange der rent faktisk gerne vil tale med dig.  

Du skal ikke “plaprer” ud med alt det dit produkt kan. Først og fremmest skal du lytte til dine potentielle kunder. Hvad er vigtigt for dem, hvordan gør de i dag og så videre. 

Det er ikke nok at du stiller ”hv” spørgsmål. Du skal også lade dem svare og du skal rent faktisk lytte til svarene. Først derefter sætter du deres svar (behov) i relation til den ydelse og den service du tilbyder. 

Rom blev ikke bygget på en dag. Således heller ikke den relation der skal skabes inden du kan sælge.

 

Alternativ: 

Som med så meget andet, kan det være særdeles tilfredsstillende at løse hele udfordringen selv. Og helt ærligt, tre timer om ugen kan du godt finde. Ikke sandt? 

Du kan naturligvis også kontakte Leadkompagniet. Som de gode håndværkere vi er, har vi værktøjet i orden, og vi ved præcis hvordan det skal anvendes – således at resultaterne kommer i takt med indsatsen. 

Lyst til mere inspiration?

Relaterede indlæg